Ukendte

Ukendte for de fleste …

HOF-BlueeyedHawk On Flight “Blueeyed” 1984 (kun LP)
Ulf Wakenius (g) Lars Jansson (keyb) Matz Nilsson (b) Raymond Karlsson (dr)
Hawk On Flight, har på denne skive skiftet ud i besætningen – Jansson er kommet med på keyboard istedet for Graf, og Karlsson er med på trommer istedet for Nordin. Men det gør ikke noget dårligt for musikken. Især er det superfedt at Lars Jansson kom med, da han er en formiddabel komponist, samtidig med at han spiller så fedt piano og keyb. Han har skrevet 4 ud af de 6 numre. “Miss Oidipus” vil jeg fremhæve som skivens bedste, men også “Senorita Favorita” af Matz Nilsson er suverænt, og som altid når Matz har skrevet et nummer, starter det med den smukkeste bassolo.

 

HOF-talkHawk On Flight “Talk of the Town” 1986 (kun LP)
Staffan William Olsson (g) Lars Jansson (keyb) Matz Nilsson (b) Raymond Karlsson (dr)
På denne skive kan I se, at Wakenius har forladt Hawk On Flight til fordel S.W. Olsson. Det har givet musikken mere kant og f.eks. i nummeret “Do be do be” lyder det meget som Mezzoforte. Musikken har som helhed har da stadig “HOF”-sjælen nu og da, men har bevæget sig i en mere poppet- og rocket retning. “Choral”, af Jansson, må fremhæves p.g.a. den fedeste bassolo af Matz Nilsson og en Terje Rypdal-inspireret solo af Olsson.

Jeg takker Lars Jansson for at ha’ sendt mig disse to gamle skiver i digital-version.


cox-orangeCox Orange “Cox Orange 1” 1977
Denne, intet mindre end fantastiske skive, kan desværre kun fås som Long Playing plade. Den er fra 1977 og på trods af musikkens fortræffeligheder er den aldrig udgivet digitalt. Det er dansk funk, jazz og latin, yderst kompetent og originalt udført. Der er en pragtfuld frisk sound på skiven, fuld af dynamik og groovy bund, og med masser af spændende percussion. Der er pragtfulde musiskalske præstationer af bl.a. Holger Laumann (sax), Anders Gårdmand (sax), Finn Gustafsson (g) og Peter Danstrup (b) … Ialt er de 10 superdygtige musikere. Jeg gik forøvrigt engang til bassundervisning hos Peter Danstrup, han var skide flink og vanvittig dygtig. “Svend Aage (var ikke ret længe i FDF)”, hedder første skæring som siger ret meget om bandets humor og tilgang til musikken – Som nok er vigtig, men …
Smagsprøve på Svend Aage var ikke længe i FDF

 

Hawk on Flight - In timeHawk On Flight “In time for Hawk On Flight” 79′ (kun LP)
Et af mine gamle gamle yndlingsband. Matz Nillson (b), Ulf Wakenius (g), Nils Nordin (dr) og Håkan Graff (k) … Hold kæft hvor de gode. Så dem adskillige gange live i 70’erne – Vi røg endda en rumcigar sammen med dem i pausen, da vi så dem spille på Slagelse Gymnasium. De er fra Sverige. Søg efter dem på youtube! Men mon ikke dem der ved lidt om musik, har stødt på Ulf Wakenius på et tidspunkt. Han var jo NHØP’s faste guitarist i hans sidste del af karrieren. Mats Nillson ‘kører’ Hawk On Flight videre i dag og nu hedder de: Matz Nillson’s Hawk On Flight.
Smagsprøve af Fat Freddys Cat 

 

Derek Trucks - Out Of The MadnessDerek Trucks “Out of the Madness” 1998
Bluesguitar af højeste klasse. Især er D.T. kendt for sin ekvibrilistiske slideguitar, som han altid udfører på sin Gibson SG. Herbie Hancock har fået øjnene op for Derek Trucks kvaliteter og han medvirker på Herbie Hancock’s “Posibilities”, som i øvrigt også er en fin plade!

 

Jakob Magnusson - Special TreatmentJakob Magnusson “Special Treatment” 1979 AMG
Islandsk keyboardspiller. Fusions-musik af allerbedste kaliber. På albummet medvirker de fedeste instrumentalister, især bassisten Steve Anderson er fuldstændig ‘outstanding’! Alex Acuna, Jeff Porcaro, Tom Scott, Bill Champlin; Stanley Clarke, Carlos Rios o.m.fl. … Utroligt at denne skive er ukendt for de fleste.

 

Michel ColombierMichel Colombier “Michel Colombier” 1979  (døde i 2004)
Fransk komponist og keyb.-spiller. Denne skive er overfed, se bare besætningen: Pastorius (b), Ritenour (g), Carlton (g), Gadd (dr), Hancock (keyb), M. Brecker (sax), T. Scott (sax), Airto (perc) m.fl. Det burde stadig være muligt at få fat i denne gamle skive! Den burde egentlig stå under KLASSIKERE!

 

Guthrie Govan - Eroctic CakesGuthrie Govan “Eroctic Cakes” 2006 Cornford Rec.
En af mine nye store guitarhelte er Guthrie Govan. Han er magisk dygtig (startede også med at spille som tre-årig) og samtidig melodisk i alle hans soli. Denne skive er en MUST HAVE hvis man er til instrumental fusionsmusik, i stil med Joe Satriani. Desværre fås albummet kun via conford rec.

 

Alex Hutchings  “Beyond the Quay”  jamtrackcentral.com
Alex Hutchings spiller mest på Music Man (startet af to Fender medarbejdere). Og de lyder da også fantastisk, men de koster jo også kassen! Alex  H. behandler da også disse fede instrumenter virtuost – Check ovenst. link og bliv imponeret. Alex Hutchings har desværre ikke udgivet deciderede skiver … endnu, men du kan høre ham på ovenst. links?

 

Jeff Golub - Out Of The BlueJeff Golub “Out of the blue” 1999
Fed blues- og  R&B plade. Jeff Golub spiller nok af og til lidt banalt og poleret, men der er fandme også nogle fede soli under vejs. Skiven oser af spilleglæde og vellyd, og man fornemmer en meget klar Ritenour- og Carlton inspirartion. “Blues for you” (2009) er også værd at lytte til.

 

Alex Argento “Ego” 2007, Egen prod. (E-Music)
Bare et fedt fusions-album med keyboardspilleren Alex Argento fra Italien. Med på albummet er endvidere flere sindsygt dygtige guitarister: Marco Sfogli, Fabrizio Leo, Alessandro Benvenutti samt bassisten Jon Reshard. Nå ja, man skal heller ikke glemme trommeslageren Stefano Ruscica – Wow de spiller godt!

 

Angelo Capentieri - JazzerAngelo Carpentieri “Jazzer Grooving” 2010 Egen prod.
Igen en italiener – de kan et eller andet i fusionsverdenen dernede! Fed og spændende fusionsskive. Carpentieri spiller rigtig superfedt og iderigt i fraseringerne, og det er faktisk meget originalt. Fender Stratocaster lyden fornægter sig naturligvis heller ikke! Igen er bandet også sublimt.

 

Pages - Future StreetsPages “Future Street” 1979 AMG
Pages er vist ret ukendte for de fleste. Richard Page (voc) og Charles Icarus Johnson (g), siger måske nogen noget? De blev senere til Mr. Mister, men Pages-tiden var meget federe, sådan lidt Steely Dan/Toto-agtigt! Page og Steve George stiftede Pages i 1977 i Los Angeles. Deres første “Pages” fra 78′ er også kanon!

 

Me’Shell Ndegéocello “Peace Beyond Passion” 1996
Amerikansk bassist og sanger. Lille virtous dame. Musikken er en blanding af R&B og jazz. Der er virkelig en fed lyd på dette album. Hun har dog ændret stil med årene … Desværre til en mere hip hop baseret stil, og “Peace Beyond Passion” er det fedeste jeg har hørt med hende!

 

Steve Khan - the blue manSteve Khan “The blue Man” 1978 Colombia
Steve Khan’s bedste skive, måske sammen med “Tightrope” som udkom året forinden. Besætningen er kanon, især Steve Gadd på trommer er i topform og Brecker Brothers og Sanborn på hornene borger jo også for en vis standard. Steve Khan’s lidt kringlede guitar-temaer (Gibson Les Paul) er virkelig fede at lytte til – Det er bare originalt instrumentalt jazzrock-fusionsmusik.

 

Gong - GazeuzeGong “Gazeuse” 1976 Virgin
Trommeslager Pierre Moelen’s Gong, nærmere betegnet. Syret fed jazz-rock med vibrafon og xylofon som nogle af hovedinstrumenterne. Skiftende besætninger gennem årene, startende i 1969. Mick Taylor fra Stones har bl. a. været med! – Deres seneste skive er fra 2009.

 

Heavy JokerHeavy Joker “Caesars Palace” 1978 Colombia
Dansk fusionband, kraftigt influeret af Weather Report. Henrik Bødgter (b) Jan Sivertsen (dr) Jørgen Kaufmann (keyb) Jens Haack (s). Det er en skide fed plade. Alle musikere spiller rigtig fedt allerede her i 1978 – Tak til Pjede for at ha’ købt denne skive!

 

Jeff LorberJeff Lorber Fusion “Watersign” 1979 BMG
Fed gammel Jazz/funk skive. Meget meget funky som jeg nok har hørt 85 gange! For at nogle skal kunne huske Jeff Lorber, kan jeg nævne nummeret: “Raindance”, som for ikke så længe blev samplet af en af meget ‘morderne’ nutidige kunstnere – Det smertede mit hjerte lidt!

..

MSM-SmithSMS Schmidt “Destination” 2008 – avanceret jazzrock!
Tysk producer og komponist. Har begået tre spændende jazzrock-skiver, med cremen af amerikanske fusions-musikere. På Destination medvirker Jimmy Haslip (b), Dean Brown (g), Eric Marienthal (sax) o.m.fl. Et enkel nummer (Jimmy’s song) er prod. af Joe Vannelli og Haslip

 

nyt-logo-gold