Nyere ting

UlitaKnausUlita Knaus “Sea Journey” 2005
Genre: Vokaljazz
Tysk jazzsangerinde i samme liga og stil som f.eks. Cæcilie Norby og Veronica Mortensen. Super gode musikere. Jeg har godt nok hørt den skive mange gange, og bliver aldrig træt af den.

 

 

IbrahimElectric

Ibrahim Electric “Outer space”

2014 Genre: Syrejazzrock :-)Dansk syrejazzgruppe. Avantgarde og meget eksperimenterende.
Niclas Knudsen (g)
Jeppe Tuxen (org)
Stefan Passborg (dr)

 

Scofield-moments

John Scofield “A moments peace”
2011 
Genre: jazz

Denne skive er en af mine favoritter blandt Scofields udgivelser – no more no less …

 

Robben-Ford---bring-itRobben Ford “Bringing it back home” 2013
Robben Ford’s nye udspil er en blødere omgang og mere ‘roots-præget’ end længe. Musikken er blødere produceret; hollowbodyguitar, organ B3, kontrabass, messing-blæsere, og mere jazzet. Hans bluesguitarspil er denne gang mere traditionelt og er han har overhovedet ikke brugt effektpedaler. Hele skiven er optaget med samme band og nærmest i “One take”, derfor lyder det også meget ‘live-agtigt. Hans idé, har jeg hørt, er at give lyden og stemningen et touch af hygge og homefeeling, derfor titlen: “Bringing it back home” Robben Ford virker meget oplagt, men samtidig også mere afslappet i sit spil, og der er ingen japperier og hurtioge licks. Han synger også bedre og med større indlevelse end længe.
Her er et link til et interwiev med Robben Ford om den nye skive

 

RasmusBirk-lowRasmus Birk “The Sum of me” 2011
Rasmus Birk faldt jeg over ved tilfældig surf på YouTube – jeg elsker positive overraskelser, men undrer mig over, at jeg ikke har stødt på hans navn før? – jeg som elsker guitarbaseret musik og ‘reseacher all the time’.
Rasmus Birk mestrer til perfektion de fleste genrer; Jazz, rock, pop og sågar country. Det er utroligt, at man kan ha’ så uovertruffen en teknik i så forskellige genrer. Og det er da også den tekniske kunnen der demonstreres på pladen, men heldigvis har også sjæl og originalitet en vis plads. Sjæl er der nemlig også i sangeren Martin Preislers stemme, især i nummeret “Pensive as I am” synger han fantastisk og viser sit potentiale. I “In balance” synes jeg dog, at Preislers stemme bliver lidt for presset. Et af mine favoritnumre er instrumental-nummeret “Alberte” – det er sgu’ et suverænt nummer. Også “Buttkick” er værd at fremhæve, nå ja der er jo også …!
Benjamin Koppel krydrer numrene med nogle fede fils og soli. Brent Mason på guitar, hjælper flot til i hæsblæsende tempo på countrynummeret “Not wired”.Youtube ligger der også nogle koncertoptagelser der er værd at studere.
Denne cd kan varmt anbefales.

Og så har jeg haft den fornøjelse at ‘mail-snakke’ lidt med Rasmus Birk, som for øvrigt bor i Aalborg. Han svarer beredvilligt på mine spørgsmål.

Rasmus-Birk-pers
Rasmus Birk på sin Gibson ES-guitar

– Det er ret indlysende hvorfor din plade hedder THE SUM OF ME – Den viser jo en masse sider af din musikalske kunnen, og især, at der ikke er nogen genre du ikke mestrer, men er der en bestemt genre du føler dig bedst tilpas i:
“Jeg har mest erfaring med at optræde i pop/rock-sammen-hæng…Når det er sagt så ser jeg mig selv som en guitarist, der elsker mange genrer og ikke har lyst til at (fra-) vælge en bestemt stilart. Lyt bare på eksempelvis: Gary Moore, Nuno Bettencourt, Steve Lukather, Brent Mason, Tommy Emmanuel, Staffan-William Olsson, Stochelo Rosenberg. De er fantastiske guitarister i hver sin genre, og jeg har valgt at bruge tid og kræfter på, at undersøge forskellige stilarter hvilket jeg har lært meget af.”

– Lægger du dig, rent genremæssigt, i et mere fast spor i din musikalske karriere?
“Jeg overvejer at lave en mere rendyrket jazzplade som næste projekt.”

– Arbejder du på et pladeprojekt for tiden?
“Nej, ikke for fuld damp i hvertfald. Jeg har noget materiale liggende, der på et tidspunkt skal blive til en plade, men der er ingen deadline endnu. Mine 3 børn på 2, 4 og 7 år gør at jeg ikke render og keder mig… heldigvis får jeg spillet en masse guitar på mit arbejde på det jyske musikkonservatorium og MGK Nord.”

 

Cascaro-Other-manJeff Cascaro “The other man” 2012 – Hør den her.
Jazz – R&B – Soul vokalist. Gennembrud i 2006 med “Soulsinger”. Musikken er blød og lækker, og Cascaro’s vokal passer perfekt ind i dette jazzede landskab. Forvent dog ingen overraskende breaks eller skæve takter – alt er smooth og lækkert … lige til at ligge på sofaen og slappe af til!

 

pm-unitybandPat Metheny “Unity Band” 2012
Har lige fået denne skive ‘ind ad døren’ – Og mit umiddelbare indtryk er rigtig positivt. Chris Potter (sax), Ben Williams (b) og Antonio Sanchez (dr) støtter fedt op bag Pat’s magiske guitar. Men Potter har også sine momenter. Indrømmet: Jeg er stadig mest til Pat Metheny Group‘s plader – jeg elsker Lyle Mays’ smukke piano. Hør Unity Band her

 

Fagen---sunkenDonald Fagen “Sunken Condos” 2012
Dette er en skive man lige skal høre nogle gange, for at vænne øret til den specielle lyd-atmosfære Donald Fagen dyrker her! – Ikke at det plejer at være mainstream og uden udfordringer, men dette album er med mange ‘blå’ toner og med megen retro-R&B-lyd, tydeligst i nummeret “Out of the Ghetto”.

 

Gregory Porter “Be good” 2012
Fed, hyggelig, jazzet og soulet. Vi snakker Nat King Cole, Bill Withers, Jeff Cascaro, Jamie Collum og fraseringer som minder lidt om James Sampson, når han er bedst – Det hele er bare suverænt udført. Porter der kommer fra Brooklyn, New York, debuterede i 2010 med albummet “Water”, som er en anelse mere jazzet, men han tog virkelig de professionelle jazzkredsene med storm, især pga. det høje musikalske niveau hans debutplade havde. Kamau Kenuatta, piano, sax og producer har vist den helt store finger med i spillet. Hør lige her ON MY WAY TO HARLEM

 

Joe Bonamassa - Black Rock

Joe Bonamassa “Black Rock” 2010 Premier Artist. Bonamassa har lavet et endnu nyere og mere ‘blueset’ album end dette, nemlig: “Dust bowl”. Men på Black Rock er blues-traditionen blandet med mere hård rock end på andre af Joe Bonamassa’s skiver, og den når ikke da heller ikke “Blues Deluxe”’s højder! Gibson Les Paul‘en kommer i hans hænder virkelig til dens ret!

 

Jeff Beck - Emotion & CommotionJeff Beck “Emotion & Commotion” 2010 ATCO
Jeff Beck’s nyeste udspil og en Beck i absolut topform. Hans spillestil er sgu’ så original og idérig, at man aldrig bliver træt af den. Jeg så hans koncert i juni 2011 her i Kbh., hvor han havde Narada Michael Walden med på trommer, og det var overfedt – Dette album ku’ også ligge i “oversete” … Det er forbigået lige lovlig tavst!

 

Pat Metheny - What's it all aboutPat Metheny “What’s it all about” 2011 Nonesuch
Nyeste soloudspil fra Pat Metheny – Dejligt album hvor han fortolker klassiske popnumre. Det er fedt at ligge i sin sofa med lukkede øjne og lade sig hylde ind i den bløde lækre lyd, fra Pat Metheny’s  dybe akustiske bariton-guitar.

 

Mikkel Nordsø - Five Steps 2 SevenMikkel Nordsø “Five steps 2 seven” 2010
Flot plade af Mikkel Nordsø. Fedt band han har bag sig. Skiven er virkelig vellykket og afvekslende i hans velkendte stilarter. Santana inspirationen er der stadig, selvom Mikkel Nordsø ikke kun bevæger sig i pentaton-skalaer. Jeg har efterhånden set Mikkel mange gange … Sidst i Gimle i dec. 2010, hvor han virkede en anelse uengageret og lavede en del fejl, men han er stadig en af de bedste guitarister vi har i DK.

 

Lee Ritenour “6 string theory” 2010
Meget mærkelig plade at anmelde da hvert eneste nummer er sit eget! Der så mange forskellige guitarister der bidrager til denne skive: John Scofield, Steve Lukather, Joe Bonamassa, Guthrie Govan, Neal Schon, Robert Cray, Pat Martino, B.B. King, George Benson, Mike Stern og flere endnu … Men jeg anbefaler at lytte til den!

 

Tower of Power - American SoulbookTower of Power “Great American Soulbook” 2009
Fed ‘glad i låget’ skive. I kan næsten regne ud hvad repetoiret består af? Ja, de gamle fede soulklassikere, tilsat Tower of Power’s velkendt stramme funky arrangementer. Endvidere medvirker en del gæstesangere: Tom Jones, Joss Stone, Huey Lewis m.fl.

 

Søren Reiff “Miss you” 2011
Søren Reiff’s anden soloskive. Den første “Funky Flavas” (07) var fed, funky og meget afvekslende! “Miss you” er mere ‘easy listening’ og er derfor mere poleret, professionel og amerikansk i stilen, til tider lidt i stil med Jeff Golub. Nummeret “Butterup Drive” er en superfed og perfekt åbning af Reiffs musikalske univers, hvor guitarlyden (Gibson ES346) står fantastisk flot i lydbilledet. Søren Reiff er en fantastisk guitarist og komponist, med international klasse som vi i Danmark godt kan være stolte af.

 

Matt Schofield - AnythingMatt Schofield “Anything but time” 2011
Fed ny bluesskive med ret ukendte Matt Schofield. Hans evne til at sammensætte sine bluesskalaer i sine soli er virkelig fed. Der er dog en del Robben Ford inspiration, kan man høre – Men det er jo heller ikke den værste inspirator man kan have!
Som det ses er det kun Fenderguitarer der bruges.

 

Bobo Moreno - 50 Ways To Leave Your LoverBobo Moreno “50 ways to leave your lover” 2010 Stunt
Dejligt ‘fortolkningsskive’ af Bobo Morene. Bo Stief (b) og Ole Kock Hansen (p), bakker rigtig fedt op – Det er sgu’ dejlige arrangementer de har lagt på de gamle fede numre. Skiven kan varmt anbefales!

 

Billy Cobham “Drums ‘n’ Voice – vol. 1-2” (2006)
Billy Cobham har lavet en serie cd’er under titlen “Drum ‘n’ Voice”, hvor cremen af fusionsmusikere medvirker. Nr. 2 synes jeg er super fed og meget afvekslende. Bl. a. er der en virkelig funky version af det gamle glansnummer “Red Baron”. Forresten medvirker Gino Vannelli på 3’eren.

 

nyt-logo-gold